-
1 luft
I substantiv1. luft (den man indånder), atmosfæreHög luft, kall luft, tunn luft
Høj luft, kold luft, tynd luft3. mellemrum, plads4. ingenting, noget som ikke eksisterer, tom snak m.m.E. behandler S. som om han ikke eksistererSammensatte udtryk:luftbössa; luftfarkost; luftgitarr
luftbøsse; luftfartøj; luftguitarSærlige udtryk:Ryge i luften, eksplodere, blive hidsig; Sprænge i luftenFå luft under vingerne, få mulighed for at udfolde sig og udvikle sig fritFå luft for noget, få afløb for nogetVære grebet ud af luften, finde på noget der ikke er sandt (fx om en påstand)Ikke være sikker, ikke være færdigRense luften, tale ud om noget for at skabe forsoningMan kan ikke leve af luft alene, man skal ikke tro at man kan leve af luftsteg og vindfrikadellerLuften gick ur henne (honom, dem m.m.)
Luften gik af hende (ham, dem m.m.)Der er noget i luften, noget er nært forestående (underforstået)II substantivSærlige udtryk: